Kirsten og Johs. Nielsen

Wilhelmine Cathrine Oberthon

Når en slægtsforsker kommer på afveje.

Det var egentlig mit mål at fortælle om min Tiptipoldefar Peder Hansen i Skjelby, Tybjerg Herred i Præstø Amt. Ikke for at hans liv var noget helt specielt på den tid, han var gift 3 gange og fik 17 børn, hvor af nogle døde i en tidlig alder. Den ene kone tog livet af sig, efter den triste begivenhed, et barn døde efter fødslen. Peder Hansen giftede sig igen med en meget yngre kone.Det lidt spændende opstod da jeg faldt over en folketælling, hvor et af hans børnebørn, Peder Jacob Jensen, var blevet gift med en kone med et lidt sjovt navn, Rosaline Sidonie Oberthon. Det skulle selvfølgelig lige ”Googles”, og så kom hendes mor frem med billede, Wilhelmine Cathrine Oberthon, på hjemmesiden:

www. genealogisk-forlag.dk Beskrivelse: “Vilhelmine Cathrine Oberthon født i Kbhvn 1824; straffet sidst med 10 Aars Tugthusarbeide for Tyveri ifølge Krim: og Pltr: Dom af 12/5 55; har i øvrigt tilbragt en stor Deel af sin Tid i Fængsel og i Straffeanstalter for Lommetyveri.

Så blev nysgerrigheden sat på en prøve, der var flere slægtsforskere, der havde været i gang og fundet familieforholdet frem.

Datteren Rosaline Sidonie Oberthon blev født på Forbedringshuset på Christianshavn, og døbt i Vor Frelsers Kirke på den anden side af gaden. Født 1. februar, og døbt den 13. februar 1849, moderen Forbedrings huus fange Wilhelmine Cathrine Oberthon ugift, angivne fader Peter Nielsen, forværende i Krigstjeneste. Faddere: Madame Frederikke Brace, - Madame Andersen, Portner Nielsen, Overgade over Vandet No. 187.

Endnu et barn bliver født i fængslet. 1854 den 19. oktober bliver Viggo Valdemar Oberton, Uægte, døbt den 27. oktober, Ugift (forbedringsfange overstreget,) Wilhelmine Cathrine Oberton, Overgade over Vandet 176, B2, 26 Aar. Faddere: Madame Schjødt og Hansen samt Portner Andersen.(faderen ukendt)

Men hvem er Wilhelmine Cathrine Oberthon?

Wilhelmine er født den 19. juni 1824 i København, Faderen Robert Sammi Oberthon er Skomager, og moderen er Dorothea Jørgensen. I 1834 bor familien i Klerkegade 422 på tredje sal, hvor også to søstre er kommet til, Dorthea i 1826 og Maren Kirstine i 1833.

Ved Wilhelmines konfirmation i Helligåndskirken Mikkelsdag 1838, bor familien i Knabrostræde nr. 70 og

ud for Wilhelmine har præsten skrevet Opførsel og Kundskab TG.

 

Kilde:genealogisk-forlag.dk

Kategorier: Forbryderalbum 1863-1868. Kbh´s Politi.2.politiinspektorat

 

 

 

På Mediestream er fundet følgende artikler:

”Avis” Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter Privilegier.

Høiesteretdomme, Mandagen den 25de Marts 1844

Nr. 120. Justitsraad Lieberberg imod Wilhelmine Cathrine Oberthon, der tiltales for Tyveri og Løsgængeri –

Dom: af 13de Februar 1844 er Tiltalte idømt 8 Maaneders Forbedringshuus arbejde.

Høiesteretdom. Fredagen den 3die October 1845.

Den anden Arresterede, (Oberthon) der ligeledes var Lem paa Ladegaarden, blev samme Søndag anholdt med det stjaalne Forklæde.

Flyveposten 6. december 1852.

Vilhelmine Cathrine Oberthon tiltalt for Løsgængeri.

Avis Kongelig Privilegeret Aarhus Stifts-Tidende 17. Juli 1855.

Lommetyveri på Roskilde Marked

Fyens Stiftstidende har den samme artikel den 16. juli 1855

Tyveri. Et Fruentimmeri Kjøbenhavn, ved Navn Oberthon, er paa Grund af en Mængde Lommetyverier af Kriminalretten idømt 10 Aars Tugthuusstraf. Hun havde uddannet sig i sin Kunst til en sjelden  Fuldkommenhed. For ikke at være nødt til at ligge paa Ladegaarden, var hun, efter Foregivende, som Tjenestepige, flyttet ind til en Hattemagersvend, hvis Kone før havde været straffet for Tyveri. Istedetfor at modtage Løn bidrog hun meget betydeligt til Familiens Underhold, og snart deeltog Konen med i ”Arbeidet”. Snart vare de  klædte som Damer, snart som  simplere Fruentimmer, der med deres Kurve paa Armen kjøbsloge paa Torvene. Desuden havde Oberthon sine ”egne” Blutiker, det vil sige, Boutiker, hvor hun stadigt stjal. Hattemagersvendens Kone har udsagt, at Oberthons Færdighed i at stjæle ud af Lommen paa Folk var forbausende; hun havde selv aldrig ret seet, hvorledes det gik til. De stjaalne Sager practiserede Oberton strax hen til den ved Siden staaende Hattemagerkone, fordi hun vidste, at Politiet overalt havde et vaagent Øie med hende selv. Besynderlig nok paakom der begge Fruentimmere engang medlidenhed med et af dem bestjaalet Fruentimmer, der syntesat see saa fattigt ud; de vilde derfor gjerne have givet hende det Fratagne tilbage og gik i den Hensigt et længere Stykke Vei bagefter hende, men fandt dog ikke Leilighed dertil, hvorfor de beholdt Pengene. Opdagelsen skete Paa Roeskilde Marked, hvor en bestjaalenBondepige saae ”Damerne” i en Portat staae med hendes bortkomne Pengepung i Haanden. Flere vare desuden samme Dag blevne bestjaalne; Sagen vakte Opmærksomhed, den kom for det kjøbenhavnske Polities Øren, Vedkommende blev arresterede og gik tilsidst til Bekjendelse. Hattemagerkonen idømtes 3 Aars forbedringshuus, Manden, som Hæler, 6 Gange 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød.

Flyveposten 16. marts 1860.

Lommetyv. Den 8de Decbr. S.A. anholdtes på Nytorv et Fruentimmer, som Politiet i længere Tid havde havt mistænkt for Lommetyveri, uden at det dog var lykkedes at faa Beviser imod hende, nemlig den sidste med 10 Aars Tugthusarbejde straffede Wilhelmine Cathrine Oberthon, Brolægger Peter Hansens Hustru.

Trods de mod hende talende Omstændigheder har hun dog hårdnakket fastholdt sin Benægtelse, indtil hun for dage siden for dommeren i 3die Kriminelkammer, til hvem Sagen var henvist til Undersøgelse, har afgivet fuldstændig Tilstaaelse om, at hun i løbet af det sidste Aarstid forinden sin Anholdelse i Regel 1 a 2 Gange om Ugen, har indfunden sig paa Torvene for at begaa Lommetyverier og saa godt som altid med Held. Antallet af de Lommetyverier, hun saaledes har begaaet anslaar hun til ca. 50 og det derved indvundne Beløb til i alt 400 Rd. som hun og hendes Mand, der ogsaa er blevet arresteret, og som har indrømmet at have været vidende om de af hans Kone forøvede Lommetyverier, have forbrugt dels i Husholdningen og dels til Stads og Fornøjelse.

Frederiksborg Amts Tidende og Adresseavis (Hillerød ) 1839 – 1915. 11. december 1868.

Anholdt Lommetyv. Da der i de sidste Maaneder jævnligt er begået Lommetyverier i Kjøbenhavn, hvorved Damer, som have indfundet sig paa Torve og Butikker for at gjøre Indkøb, er blevne frastjaalne deres medbragte Penge – fra nogle, Mark indtil 60 Rd. ad Gangen – har ifølge ”Berl. Td.” Politiet i den senere Tid stadig haft sin Opmærksomhed henvendt paa Opdagelsen af disse Forbrydelser, for hvilke det særlig havde Mistanke til det flere Gange og sidst med 10 Aars Tugthusarbejde for Lommetyveri straffede Fruentimmer Vilhelmine Cathrine Oberthon, uden at det dog var lykkedes at træffe hende i Gjerningen.

Flyveposten (1845 – 1870) Avis 29. maj 1869.

Tyveri og Deelagtighed i Tyveri

I Slutningen af November og Begyndelsen af December S.A. (samme aar) indløb der hyppige Anmeldelser til Politiet om dristige Lommetyverier, der vare begaaet paa Gammel- og Nytorv, og hvorved der var stjaalet Penge og Portemonnaier med Penge ud af Damers Kjolelommer. Nogle erfarne Betjente af Opdagelsespolitiet bleve derfor beordrede til om muligt at opdage den Skyldige, og da deres Mistanke ved forskjellige Oplysninger var bleven henledt paa et Fruentimmer ved navn Villiamine Cathrine Oberthon, ogsaa kaldet Vilhelmine Cathrine Oberthon, Hansens Hustru, der er 44 Aar gammel og tidligere oftere er straffet først som Barn og dømt med 10 Aars Tugthuusarbeide, søgte de efter hende paa de nævnte Torve under Torvetiden, naar mange Folk vare samlede for at gjøre Indkjøb. Det lykkedes dem snart at faa Øie paa hende, og de lagde Mærke til, at hun blandt de paa torvet holdende Vogne kun søgte saadanne, ved hvilke der befandt sig Fruentimmer, og at hun stadigt holdt sig ved disses høire side; engang saa de endog, at hun havde sin Haand under en Dames Shavl (sjal) tæt ved Lommen, uden at det dog lykkedes hende at stjæle, da Damen i det Samme fjernede sig fra hende.

Da der omtrent Samtidigt hermed indløb Underretning til Betjentene om, at der netop paa de Strøg af Torvet, hvor Observanten havde bevæget sig, samme Dag var begaaet 2 Lommetyverier, blev hun anholdt og ført til Politikammeret, hvor hun efter en anstillet Visitation blev funden i Besiddelse af Penge, der bestemt paastodes at være de stjaalne, men som hun dog negtede at have tilvendt sig.

Hendes Forklaring gav imidlertid Anledning til at formode, at hendes Mand var deelagtig i hendes Tyverier, og han blev derfor ogsaa anholdt, ligesom der samtidig blev anstillet undersøgelse paa deres Bopæl i Sundbyvester, hvor man fandt en stor Mængde til dels værdifulde Gjenstande, der tydede paa at være erhvervede paa ulovlig Maade, og efterat Sagen var henvist til Kriminel – og Politiretten, opdagede man endvidere mellem en Hylde og den Klods, hvorpaa den var anbragt i Kjøkkenet, 11 Femdalersedler, indsvøbte i st Stykke Papir. Det oplystes tillige, at Arrestanten og Arrestantinden i den sidste Tid havde levet over deres Evne, tildeels understøttet en Søn og givet en voxen Datter Foræringer, saa at Mistanken herved imod dem yderligere bestyrkedes. I 3 Maaneder vedblev de dog deres Negtelse, men efter at Arrestanten havde gjort et mislykket Forsøg paa at tilvejebringe en Correspondance med Arrestantinden i Arresten, gik de den 9de Marts begge til Bekjendelse, og det viste sig nu, at Arrestantinden i over et Aar, nemlig fra Slutningen af Septbr. 1867 ind til hun blev anholdt den 8de Decbr. S. A stadig havde begaaet Lommetyverier paa Torvet.

Hun kunde vel ikke nøje angive Antallet, men antog, at der var begaaet omtrent eet Tyveri hver Uge, og hun havde herved tilvendt sig, foruden Portemonnæer til samlet værdi ca. 10 Rd., et Pengebeløb af henimod 400 Rd., (eet Tyveri havde alene indbragt hende 60 Rd.). Hendes mand havde været enig med hende, og de stjaalne Penge blev anvendte til fælles Brug. Medens mandens Arbejdsfortjeneste vel kunde beløbe sig til 1 Rdlr. om Dagen, havde de ved Tyverierne kunnet forøge Indtægterne med 4 á 6 Rd om Ugen.

Retten fandt, at Arrestantindens Forhold maatte paadømmes under anvendelse af Straffelovens § 231 1ste. Led, jfr. § 241, 2det Led, og idømte hende 6 Aars Tugthusarbeide; for Arrestanten fastsattes Straffen til 1 Aars Forbedringshusarbejde ifølge samme Lovs § 228 jfr. § 54.

 

Folketælling i 1885 som enke i Straffeanstalten på Christianshavn Torv.

Vilhelmine Cathrine Oberthon Hansen Enke 60 År født i København. Bopæl fra 1. maj 1892 Vilhelmine Cathrine Hansen, 19-6-1824, København, kvinde Stillinger: Haandarbejde Enke, 1-5-1892: Landemærket 16, 3. sal- 1-11-1899: Landemærket 16, 3. I 1901 Vilhelmine Cathrine Hansen. K, 24/ 5 1824. E, Folkekirken. København, har boet siden 1850. Enke. Har hjælp fra Magistraten 7 Kr. om maaneden. Kan næsten ikke noget, blev Gift 1849 og 1875. Født 2 børn.

Wilhelmine død på:

Almindelig Hospital, De Gamles Bys og Nørre Hospitals Menigheder

Død den 16. juli 1911 Begr. 21. juli 1911 Wilhelmine Cathrine Hansen, Enke efter Brolægger, 87.

Københavns Begravelsesprotokol,

Fredagen den 21. juli kl. 11 ¾ begraves Enke efter Brolægger Wilhelmine Cathrine Hansen

87 Aar gl. Bopæl Alm. Hospital død den 16 / 7 1911 af Pneumonis (Lungebetændelse)

Til Bispebjerg Kirkegård.

Ved sin konfirmation fik hun udtalelse fra præsten, Opførsel og Kundskab TG. I løbet af sit liv forbedrede hun sig åbenbart ikke, så her er et eksempel på, at det ikke hjalp at sætte hende i Forbedringshuset

Kilder: Folketællinger, Politiets Register blade, Almindelig Hospital Kbh., Vor Frelsers Kirke Christianshavn, Trinitatis Kbh,Skt. Petri Sogn Kirkebog, Mediestream.

Besøgende

Vi har 278 gæster og ingen medlemmer online