Johan Struve og Inger Sørensdatter
Tillæg til vore aner Johann Struve(ca. 1675-1738) og Inger Sørensdatter(1709-) fra Gunderslev og Skelby sogne, Sorø og Præstø amter:
Skrevet af Flemming Davidsen
Anerække:
Maren Kirstine Olivia Davidsen(1902-1979)
Jens Peter Davidsen(1877-1931)
Niels Davidsen(1841-1925)
David Olsen(1811-1883)
Ole Davidsen(1773-1827)
David levin Johansen Struve(1734-1806)
Johann Struve(omk. 1670-1738) viet omk. 1726 til efterfølgende Inger Sørensdatter(1709-?)
Sjælland omk. 1720
Proband
Inger Sørensdatter. Født 1709 i Roskilde Købstad og Domsogn.
Roskilde Domsogn, "Døbte", 1708-1741, 29. september 1709:
"..Søren Jensen[Slagter] og Lucie Pedersdatter, Barnet Inger, båret af Margrethe Oye Olesens["Øye", af norsk oprindelse]...", (..?..), Niels Olsens. M.f. Casper Pagter, Peder Pedersen, [..?..] Jensen. Faddere: Kirstine Sørensdatter, (..?..), Maren Hansdatter.
Nævnte ”Peder Pedersen” kan være bror til Lucie Pedersdatter eller selvsamme andetsteds i kirkebogen nævnte ”Peder Urtegaardsmand”(formetlig fader) til Lucie Pedersdatter, Inger Sørensdatters mor. Kirsten Sørensdatter må blandt andre formodes at være en slægtning.
Benævnelsen ”Urtegårdsmand” er vore tiders ”anlægsgartnere/havearkitekter”.
Øverst: Roskilde Købstad første del af 1700-tallet. Hvor skibene ligger er i dag Vikingseskibsmuseet blot længere ud i vandet, senere tørlagt/inddæmmet strandbred mod nord. Nederst: Roskilde fra omk. 1750 er tegnet(stukket) fra syd. Foran kirken ved træet th.(øst) ligger i dag Roskilde Station. Roskilde havde da omk. 2500 indbyggere.
Førslev kirkebog 1725, ”døbte”:
"..Inger Sørensdatter fra Roeskilde, kom til Hans Nielsen Arløsetorp[ved Fuglebjerg], og strax giorde Barssel, hendes uægte Datter blef døbt ds. 7. a Trinit., (hvor?) (om?) Herskabets Fuldmægtig her ved (st---?---) strax blef (vidende?), Barnet blef kaldet Birgitta, og foregaf hun hafde tiendt Jens (-- ?--) i Roskilde. (--?--) Jordemoderen Olle Christoferssøns (hustrue?) i Førsløf[Førslev] bar hende, og blef udlagt til Barne=Fader een Soldat (ved?) Prinz Christians Regiment nafnlig Peder Peder=søn, med hvilchen hun nu anden gang uægte besvangret, faddere vare Anders Jørgenssøn i Arløse, Lauritz Nielsøns (hustrue?) og Hans Nielssøns (hustrue?) i Arløsetorp, dette blef strax tilkeinde=givet Hr. Rasmus Øglers*) i Roeskilde.."
*) Rasmus Berntsen Øgler var nederste kapellan ved Roskilde Domkirke og Vor fru kirke i Roskilde fra 1712-21. Fra 1721 var han øverste kapelan samme sted. Som nederste kapellan var han tillige præst i Gadstrup og Syv sogne.
Før ægteskabet med vor anefader Johann Struve omk. 1727-28 fik Inger Sørensdatter således mindst to ”uægte” børn med ovennævnte soldat "Peder Pedersen". Endvidere er det meget vigtigt at bemærke henvisningen til Roskilde, som må ses som hendes tilknytning til sognet. Jeg har efterfølgende erfaret, at man i tiden ”sendte regningen” videre til en persons føde-/oprindelsessogn, som da via fødselshjælp-/fattigforsognet var forpligtet til at tage sig forsørgelsen, hvis - her en kvinde - var uden midler.
Således må det formodes, at Inger Sørensdatter enten stod alene med de to børn, og/eller faderen – Peder Pedersen - fra regimentet ikke var tilstede i sognet eller kunne/ville forsørge sine ”uægte” børn – tillige lade sig vie til Inger. Han kan også have været i krigstjeneste i længere og skiftende perioder eller død som følge heraf på tidspunktet for hendes sidste barn med ham. Derfor er det også tænkeligt, at ”parret” i virkeligheden var trolovet, og på den måde var ”kønslig omgang” før ægteskab socialt og moralsk accepteret, eftersom en trolovelse/velsignelse var en kirkelig ”garanti” på kommende ægteskab.
Undertegnet har bl.a. gennemgået Roskilde Domsogns kirkebog fra omk. 1690-1715. Her træffes kun een "Inger Sørensdatter" i nævnte periode overhovedet, og det må således antages, at Inger Sørensdatter er identisk med ovenstående.
Lignende undersøgelser i "Gadstrup-Syv"(lige syd for Roskilde Købstad) er blevet gjort uden "resultat". I nabosognene i Sydsjælland såsom Førslev, Gunderslev, Skelby med tilhørende sognelandsbyer, hvor vi kender en del aner, er der dags dato i kirkebøgerne heller IKKE truffet en anden "Inger Sørensdatter", der ligeledes kunne være potentiel hustru til Johann Struve i første halvdel af 1700-årene. Eller andre ved samme navn for den sags skyld.
Hvad er bemærkelsesværdigt, og understøtter, at alt ”stemmer”, er at "Inger Sørensdatter" træffes nøjagtig samme år i Førslevs sogns kirkebog ved dåben af hendes uægte barn, nemlig 1725, som Johann Struve!! - her direkte i kirkebogen benævnt "Johann Strupe af Fuglebierg" som fadder andetsteds hos en familie, der ikke synes at have forbindelse til vor slægt. Det er også her nærliggende at formode, at de to lejesoldater må have have kendt hinanden i sådan et lille sogn, og den gang tyndt befolkede landsbyer i området. Måske var de to soldatekammerater, men Johann Struve træder kortere tid efter ind på scenen af én af de nærliggende, ovennævnte årsager.
En eventuel dokumenteret vielse mellem Inger Sørensdatter og Johann Struve træffes heller ikke nogen af nævnte sogne, hvilket i sagens natur er indlysende. Man kan vel næppe forestille sig hendes ønske om at blive viet i Roskilde med hendes baggrund, set i lyset af tidens meget strenge syn på kvinder, der fødte børn udenfor ægteskabet - trods den førnævnte hypotetiske trolovelse med hendes første børns fader, soldaten Peder Pedersen. Dertil kommer, at Inger Sørensdatter formentlig ikke har haft de økonomiske midler til at skulle klare sig som alenemor og nu ”skøge af navn”[datidens terminologi] - og interessen i at lade sig vie i sit fødesogn Roskilde? Der var jo en årsag til hun forlod købstaden, som de fleste for at tjene. Måske havde hun slægt eller familie i området i Sydsjælland, for her træffes der i en kirkebog netop en kvinde ved navn ”Lucie Pedersdattter” - et sjældent navn på kanterne. Dette er ikke efterforsket.
Da, som tidligere omtalt, Johann Struve nu kan bevises som havende ophold allerede senest omk. 1725 i Fuglebjerg og omegn, må det antages, at parret blev viet her omk. 1727-28. De er således til dato ikke registreret/fundet viet i andre kirkelige kilder i de mange undersøgte sognekirkebøger i Sydsjælland, og det være sig i databaser og lign. på internettet, hvilket netop underbygger den formodede vielse i Fuglebjerg, men her er sognets kirkebøger med vielsesindførelserne for denne periode desværre gået tabt! Det ville forklare deres manglende, officielle vielse. Kirkebøgerne er desværre først bevaret fra 1795 for Fuglebjerg sogn.
Ved Johan Struve´s død i 1734 nævner præsten da også, ”..at hand efterlod sig en del Børn..”, hvilket stemmer godt overens igen med at han udover Inger Sørensdatters børn, jo også fik sine egne - sikkert allerede i årene kort efter 1713 som rytter ved Garnisonen/”Kastellet” i København - i Sydsjælland heriblandt vor anefader David Levin Johansen Struve, der som bekendt døbes 1734 i det nærliggende Skelby sogn.
Inger Sørensdatter ses endvidere som fadder til dåben ved Niels Lardsens og Margtethe Pedersdatters barn "Anne Margrethe" i Skelby, 1732, og Johann Struve og Inger Sørensdatter må være kommet til denne landsby omk. 1728. Samme tid, som overleveringer i slægten fortæller, at der skulle opføres en ny, stor lade på godset Gunderslevholm, og at han deltog i opførelsen.
Hvor Inger Sørensdatter begiver sig hen efter Johann Struves død 1738 er endnu en gåde.
(Far I:1, Mor I:2)
Uden for ægteskab med Peder Pedersen. 1725 soldat i Prinz Christians Regiment, Førslev, Sorø. Født omkring 1700.
Børn:
Birgitte Pedersdatter. Født 1725 i Førslev, Sorø.
NN. Født omk. 1723.
Bemærkning:
Det er skæbenes ironi, at jeg selv flytter til Roskilde i 1986, bor der i mere end 15 år, mens jeg lejlighedsvis og ihærdigt prøver at finde ud af, hvad, der blev af Inger Sørensdatter. Og så var hun lige under min næse, døbt nøjagtigt samme sted, som Helena, blot 300 år tidligere i Roskilde Domkirke!
Tillæg til kilder i København, der nævner vor Johann Struve:
De første herpå følgende konklusioner er bygget på personlige studier og på besøg hos henholdvis "Kastellets" bibliotek/arkiv i København og militære arkivgrupper på Rigsarkivet.
Fakta om Johann Struve, som må være identisk med "Johan Strue/Strupe" i Gunderslev sogn med flere:
Det er vel næppe diskutabelt, at han først var Rytter/lejesoldat/Geworbener, og havde som sin profession at slå mennesker ihjel på befaling og mod betaling til den, der tilbød bedste sold(løn, plyndring, osv.). Samtidig, som var skik, at bestride et "Haandværk"(derfor arbejdet på laden ved Gunderslevholm Hovedgård), når han engang blev betakket/pensioneret for sit underhold/overlevelse. Det ved vi fra flere uafhængige kilder.
Af kirkebogen for Garnisons Sogn, København, fremgår det ved brylluppet - sikkert hans første - med Anne Margrethe Dephens: "..Johann Struve, Garde von Oberst Oertz Compagnie..". Oberst Oertz kæmpede bl.a. under Store Nordiske Krig. Her er i kort form, hvad kilderne fortæller:
Oberst Balthazar Frederik Oertz havde i årene 1706-08 været Ritmester og hverveofficer ved Livgarden i Schleswig-Holstein. Oertz(og vel i sagens natur - Johann Struve) deltog i Slaget ved Helsingborg 13.10.1710, blev såret og herefter forfremmet til oberst ved Garden på ”Kastellet”(Garnisons sogn) i København 1712(året for den store pest, der tog 1/3 af københavnernes liv!).
Det er derfor også her nærliggende at formode, at Johann Struve allerede er hvervet i Schleswig- Holstein[* i Altenbruch, Niedersachsen ved grænsen til Slesvig-Holsten 1671?) årevis før 1712. Hvorfor skulle han ellers være under Oertz´ kommando beviseligt og registreret i københavnske kilder så tidligt, som i 1713?
Scene i kobberstik over Slaget ved Gadebusch 1712
Faktum er således, at Oertz & Compagni deltog i det notoriske, blodige slag 1712 ved Gadebusch, 35 km. Syd for Lübeck i Mecklenburg. Parterne var Danmark, Sverige, Sachsen - Danmark anført af Kong Frederik IV af Danmark og Jacob Heinrich von Fleming. Desværre forefindes der på de nævnte arkiver ingen bevarede hvervelister fra tiden, kun en liste over tabt munderingsudstyr, som beløb sig til i alt 3.186 Rigsdaler.
Den danske styrke bestod af ca. 16.000 danske, og ca. 3.500 sachsiske. Tab: ca. 5.000 dræbte, sårede danske tropper og hvervede soldater. Det blev en populært sagt endnu en svensk "øretæve", Danmark igen oplevede. Slaget blev ikke en afgørende sejr for svenskerne, da en stor del af de danske og sachsiske tropper slap væk. Dog havde svenske Stenbock opnået at bryde den jernring, som modstanderne havde omringet Sverige med. Det blev den sidste store sejr for det svenske stormagtsvælde, men den savnede strategisk betydning.
Måske deltog Johann Struve også i slaget ved Stralsund 1715?
Slaget 1712 ved Helsingborg set fra svensk side. Rytterkompagnierne ses bag ved officiererne. Meget lig en sådan uniform har den til hest kæmpende Johann Struve båret, blot i rød/hvid farver – naturligvis.
På den danske side undslap grev von Fleming og Frederik 4. af Danmark, hvorimod generalmajor Daa og brigadier Bülow døde. Generalmajor Mörner blev fanget, men fik mod kvittering tilladelse til drage hjem - og dermed ligeledes oberst Oertz’ kompagni:
Den 28. december 1712 er gardens tre eskadroner i kantonnement i henholdsvis Semestorp, Pöels, Rumpel, Ners, Glinde og Vintzier. På dette tidspunkt forlod Frederik IV arméen for at begive sig til Fredericia, og senere bliver garden beordret til at blive i Flensborg for hurtigt at kunne sættes ind i tilfælde af ny, fjendtlig trussel.
Den allierede armé befinder sig januar 1713 i Alster, og den 19. samme måned var hestegarden marcheret gennem Rendsborg for den 20. at slå lejr i Oster Rönfeld. Den 25. februar får garden ordre om at afmarchere til København, som de når marts 1713. Marts 1713! Kun seks måneder senere vies "..Johann Struve, Garder af oberst Oertz’ kompagni.." til Anne Margrethe Dephens!
Sidstnævnte må på forhånd må have opholdt sig i København midt i maridtet under pesten. Man kan kun forestille sig, hvad hun har været vidne til….Situationen(og slagene) er beskrevet i mange historiebøger og bla. ud fra private optegnelser.
Hendes efter/tilnavn "Dephens" antyder, at hun formentlig havde været gift før eller hun var af militær slægt. Pesten havde som bekendt kort forinden hærget København. Måske mistede hun sin mand under denne eller var han en falden garder og bekendt til Johann Struve? Navnet "Dephens" er trods omfattende studier endnu ikke truffet i nogen slægter andets steds i hele verden, hverken i samtiden eller nutiden, og må derfor være et slags øge-/soldaternavn – akkurat, som man gør mange steder i dag i hære.
Kampen om Norden
I starten af 1700-tallet var Sverige blevet en nordisk stormagt, med besiddelser og politisk indflydelse i både Nordtyskland, Polen, Finland og Baltikum. Sveriges evne til at hævde sig som stormagt i Nordeuropa, fra midten af 1600-tallet til 1720, var imponerende når man tager landets relativt begrænsede befolkningsantal i betragtning – omkring år 1700 havde Sverige en samlet befolkning på mellem 2 og 3 millioner. Alligevel formåede man i 20 år at føre krig mod både Rusland, Polen og Danmark-Norge på samme tid.
At have et stærkt Sverige liggende så nært ved sine grænser fik stor betydning for udviklingen i Danmark-Norge. Det førte bl.a. til indførelsen af de nationale landmilitser, som også reducerede brugen af dyre udenlandske lejetropper. Det betød også at Danmark udviklede sig til en af de mest militariserede stater i Europa – én ud af hver 25. indbygger i kongeriget var således en soldat i starten af 1700-tallet.
Johann Struve´s tid efter 1714 i København.
Følgende om Johann Struve i København kan ses her ved disse ”nedslag” i bevarede kilder:
Amt: Staden København. Arkiv: Garnisons og Helligånds sogne. Garnisons sogn: I sognets kirkebøger er der masser af tyske gloser, blandet med dansk. Der var ikke blot rigtig mange af mændene, der var ved garnisonen, der var også mange tidligere soldater, ”aftached” eller tysk ”abgedancht” betød afskediget eller afmønstret soldat.
Da han ikke fundet i listerne over beboere i København efter den berygtede brand i 1728, må Johann Struve for længst have forladt København forinden?
Om Johan Struves datter Anne Margrethe ved han, at hun fik et barn uden for ægteskab, som hed ”Inger Elisabeth”, og som ifølge Skelby kirkebog blev begravet omtrent seks uger gammelt 12. september 1762.
Af denne indførsel fremgår det, at moren var Anne Margrethe Johansdatter Strout[Struve], som fødte barnet i København, hvor det blev døbt i Sankt Nikolaj Kirke, mens moren tjente hos en brændevinsmand David Johansen i Borregade.
Ikke desto mindre må denne fader til et døbt barn 1718 i København være én og samme Johann Struve:
”Staden København, Helligånds sogn. Enesteministerialbog, klokkerens..”, 1713 F-1728 F, opslag 99. D54 (dreng nummer 54 det år):
"..Mandag d(en) 12 ditto (september 1718) (fik en far) Johan Struve tømmermandsvend [med bopæl] i Hyskindstræde*) og (moren) Margrethe deris søn døbt, og (barnet blev) kaldt af mag[-ister] Hans Sidelmann Johan. Fadd(ere var) Jacob Lemmiche i steden for Hans Povelsen tømmermester og Christen Graver. Justitsraads Wulffes frue fra Amagertorv b[ar] og h[oldt] [barnet] over, og jomfr[-u] Christ Jania [-hldt] Hueen.”
*) Hyskenstrædeer en gadei Indre Byi København. Den går fra Vimmelskaftet(Strøget) til Kompagnistræde. Efter Kompagnistræde fortsætter den som Naboløs, og på den anden side af Strøget som Klosterstræde.
Hyskenstræde er nævnt første gang i 1480 som "thet gamle Hyskenstræde". Navnet er afledt af et plattyske ord Hyseken (små huse), der hentyder til, at der ved gaden var nødtørftshuse. Allerede i 1373 omtaltes nødtørftsanstalten "Hysekebro".
I 1782 boede "kongelig første Hofprædikant" dr. theol. Christian Bastholm i nr. 3, og N.S. Nebelong fra Kunstakademiet i nr. 10 i 1851. Nr. 9 er fra 1834 (facaden undtaget, som stammer fra en bygning rejst 1798-99), og havde som bygherre overlærer og inspektørChristian Carstens fra Sankt Petri Skole.
H.C. Andersen startede sit eventyr Pebersvendens nathue (1858) med en beskrivelse af Hyskenstræde: "Der er i Kjøbenhavn en Gade, som har det underlige Navn "Hyskenstræde", og hvorfor hedder den det og hvad har det at betyde? Det skal være Tydsk, men der har man gjort Tydsken Uret: "Häuschen", skulde man sige, og det betyder: smaa Huse; disse der, den Gang, og det i mange Aaringer, vare ikke stort andet end Træ-Boder, næsten som vi nu see dem stillede op paa Markederne; ja lidt større vel og med Vinduer, men Ruderne vare af Horn eller Blæreskind, thi den Tid var det for dyrt af have Glas-Ruder i alle Huse, men det er ogsaa saa langt tilbage i Tiden, at Oldefaders Oldefader, da han fortalte derom, ogsaa kaldte det: i gamle Dage; det er flere hundrede Aar siden. De rige Kjøbmænd i Bremen og Lübeck dreve Handlen i Kjøbenhavn; selv kom de ikke herop, de sendte deres Svende, og de boede i Træboderne i "Smaahusenes Gade" og holdt Udsalget af Øl og Kryderi."
Denne dåb fra 1718 er guld værd, for vi ved, at der kun var én(!) ”Johann Struve” i København(formentlig i hele Danmark ifølge kildestudier) disse år, at han i 1718 boede i Hyskenstræde(!), at vielsen i 1713 var for den soldat og tømrer Johan ”Strue”(fordanskning) eller Struve, som kom til egnen ved Gunderslevholm omk. 1720 - formentlig udstationeret ved én af garnisonerne i Sydsjælland, formentlig Næstved. Måske allerde ”betakket”/pensioneret fra Garnisonen, da Store Nordiske krig var til ende(ca. 1700-1720). Som oftest forkortedes længere fornavne, så ”Anne Margrethe” formentlig i daglig tale kaldtes ”Margrethe”. Også forkortelsen deraf - ”Grethe” ses i mange andre tilfælde for tiden.
Vi ved også fra hans dødsindførsel i kirkebogen for Gunderslev sogn(Rejnstrup landsby) , at han senest 1718 var udlært tømrer og ernærede sig som tømrersvend, og han var formentlig ansat hos den tømrermester Hans Poulsen, som var den ene fadder, og at han - stadig - ”..efterlod sig en del børn”, som her ikke nævnes ved navn eller antal.
I kirkebøgerne for i hvert fald Garnisons sogn/København, ”Kastellet” m.v., kan man se at der var et militært og internationalt miljø, med mange erhverv fra hæren og mange norske og især tyskklingende navne. Navnet Struve er som bekendt tysk.
Selve Garnisons Kirke indviedes i 1706 under navnet Den Herre Zebaoths Kirke (Trap Danmark 4. udgave bd. I (1929) side 267 og Wikipedia). Kong Frederik 6. var bygherre, og det var hærens kirke i København, der var udpræget fæstningsby rummende en stor landmilitær garnison (garnisonskirken.dk, kirkens historie).
Børn:
Anne Margrethe Johansdatter Struve. Født 1732 i Skelby og sogn. Døbt 24.08.1732 i Skelby Kirke. Anne
David Levin Johansen Struve. Husmand og stensætter i Ulstrup, Præstø. Født 1734 i Ulstrup, Skelby, Præstø. Død 21.02.1806 i Skelby.
---------------------------- Generation I ----------------------------
I:1 f
Søren "Slagter" Jensen. Slagter i Roskilde Købstad . Født omkring 1675 i Roskilde.
Flere af børnene nævnes med kun tillægsnavnet "Slagter" efter hans profession. Moders navn er samtidigt nævnt ved samtlige børns dåbsindførelser. Siderne i Roskilde Domsogns kirkebog for "Døbte" 1651-1678 mangler, hvorfor Jens Sørensen Slagters eventuelle dåb her ikke kan stadfæstes.
Da der omk. århundredeskiftet - 1600-1700 nævnes flere borgere i Roskilde med efter/-tilnavnet ”Slagter”, må det antages, at slægten var et slags ”slagter-dynasti” i Roskilde, som må have været en del af stadens slagterlaug, og at de øvrige i kirkebogen for Roskilde Domsogn er slægtninge.
(Barn Proband, Mor II:2)
Gift 09.01.1697 i Roskilde Domkirke med efterfølgende ane:
"..Søren Jensen Slagter bigiære at troloffes til Lucie Pedersdatter en Pige tienende som Rasmussen for samme Troloffelse skal staa d. 9. i jan. Forloffere som siger god for at intet er [..?..] Sand finder og derfra holde Præsten fri eller maatte se de Underskrifter borger i Roskilde navnlig Peder Urtegaardsmand og for Resten:
Søren Rasmussen
Peder Pedersen [?”Urtegårdsmand”] og Lucie Pederdatters fader?]
Hans Suendsen..”
Børn:
Jens Sørensen. Født 1697 i Roskilde, Domsognet. Død før 1710.
Anne Dorthe Sørensdatter. Født 1700 i Roskilde, Domsognet.
Gertrud Sørensdatter. Født 1703 i Roskilde, Domsognet.
Kirsten Sørensdatter. Født 1706 i Roskilde, Domsognet.
Margrethe Sørensdatter. Født 1708 i Roskilde, Domsognet.
Inger Sørensdatter. Født 1709 i Roskilde Domsogn. (Se Proband).
Jens Sørensen. Født 1710 i Roskilde, Domsognet.
NN Slagter Sørensen. Født omkring 1712 i Roskilde, Domsognet. Død 1719.
NN Slagter Sørensen. Født omkring 1714 i Roskilde, Domsognet. Død 1716 i Roskilde, Domsognet.
I:2 m
Lucie Pedersdatter. Født omkring 1675 i Roskilde?
Siderne i Roskilde Domsogns kirkebog for "Døbte" 1651-1678 mangler, hvorfor Lucie Pedersdatters eventuelle dåb her ikke kan stadfæstes.
Fader er formentlig den ved bryllupindførelsen nævnte "Peder[?Pedersen] Urtegårdsmand”, Borger i Roskilde". Han er endvidere benævnt som fadder ved flere af Søren Jensens og Lucie Pedersdatter børns dåb.
(Barn Proband, Far II:3)
Gift 09.01.1697 i Roskilde Domkirke med foregående ane.
--------------------------- Generation II ---------------------------
II:2 fm
Inger Slagter. Født omkring 1640 i Roskilde Købstad, Domsognet. Død 1708 i Roskilde Købstad, Domsognet. Ingen aldersangivelse. Hun dør 26. januar, og omk. et år efter døbes næste barn - "Inger". Derfor må hun antages at være farmoder til Inger Sørensdatter født samme sogn 1709, som nævnt ovenfor. (Barn I:1)
Gift omkring 1670
II:3 mf
Peder [Pedersen?] Urtegårdsmand. Urtehandler(?) i Roskilde. Født omkring 1625.
Formentlig fader til Lucie Pedersdatter. Forlover ved hendes bryllup.
(Barn I:2)