Kirsten og Johs. Nielsen

Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, Borupris´Venner, årsskrift 2013.

af BertelHansen

Onsdag den 4. november 1959 fejrede købmand Ernst Davidsen og hans hustru Anna sølvbryllup. Det var en minderig fest,som blev omtalt i avisen. Naboerne havde rejst en æresport af løv og blomster i alle efterårets smukke farver, og sølvbrudeparret blev vækket med hornmusik. I dagens løb indløbet væld af blomsterhilsner fra det afholdtepars store bekendtskabskreds samt smukke og værdifulde gaver, bl.a. fra sognerådet og fra beboerne på Sandvedvej. Ved en frokost blev sølvbrudeparret hyldet ved mange taler.Resten af dagen var forbeholdt familien,som samledes i stort tal til en festmiddag i hjemmet. En af festsangene var trykt på forsiden af Næstved Tidende, som i dagens anledning specielt hædrede sognerådsformanden,som efter sigende havde været en trofast forkæmper for Næstved Tidende gennem en årrække.

Alt var vel, som man kunne forvente. Et kendt og afholdt ægtepar med en stor berøringsflade fejrer en milepæl i deres samliv. Men underden polerede overflade lurede skandalen.Forretningens likviditet var dårlig,familiens økonomi var under pres, og allerede ugen efter sølvbrylluppet kunne Næstved Tidende afsløre, at sognerådsformanden, købmand Ernst Davidsen på et bestemt og afgrænset område af sit offentlige virke havde gjortsig skyldig i angribelige transaktioner og ulovlige forhold, og at dette ville blive behandlet på et ekstraordinært sognerådsmøde torsdag den 12. november.

.

                                   Købmandsbutikken, Sandvedvej 9, Fuglebjerg, 1961

 Sagen handlede om det fælles kommunale alderdomshjem i Fuglebjerg, som Fuglebjerg kommune drev i samarbejde med de fire omliggende nabokommuner. Alderdomshjemmet havde en økonomi, der var adskilt fra kommunekassen med egen kasserer og kassebeholdning. Siden den tidligere kasserer var rejst fra egnen et år tidligere, havde Ernst Davidsen bestridt såvel formands- som kassererposten i alderdomshjemmet.

    Ernst Davidsen

 Amtsrevisionen gennemgik såvel kommunens regnskab som alderdomshjemmets regnskab og noterede, at der var foretaget revision,og at kassebeholdningens tilstedeværelsevar konstateret. Amtmand Wedell-Wedellsborg udtalte til pressen, at man ikke ville foretage videre i sagen, idet det offentlige havde fået, hvad det havde til gode. Dermed var sagen slut fra amtets side.

Sognerådsformand Davidsen, som iflg.Næstved Tidende nød megen tillid og havde gjort et meget stort arbejde i det offentlige,ikke mindst inden for det kommunale virke,var naturligvis stærkt berørt af sagen. Han bad næstformanden i sognerådet, forpagter Georg Hansen, Castrupgård, om at indkalde til et ekstraordinært sognerådsmøde så hurtigt som muligt. På dette møde ville Davidsen så forklare sagens sammenhæng og stille sit mandat til rådighed. Dette møde blev holdt torsdag den 12. november1959.

På sognerådsmødet redegjorde amtsrevisor Torben Clausen, Sorø, for den undersøgelse, som amtet havde foretaget i forbindelse med revisionen af alderdomshjemmets regnskab. Amtet havde erklæret sig tilfreds og dermed bilagt sagen Det fremgår af protokollen fra sognerådsmødet, at Ernst Davidsen ikke deltog i mødet. Inden mødet var der nemlig sket en uventet udvikling i sagen. Sorø Amtstidende, som udlagde sagen noget skarpere end konkurrenten Næstved Tidende, havde omtalt sagen og samtidig gjort politiet i Næstved opmærk som på, at Ernst Davidsen havde udstedt en dækningsløs check ved afslutningen af regnskabet for det fælleskommunale alderdomshjem i Fuglebjerg. Dette resulterede i, at Davidsen blev anholdt af politiet torsdag kl. 14, afhørt af politiet i fire timer og fremstillet i grundlovsforhør fredag morgen.

Ved grundlovsforhøret blev Davidsen sigtet for underslæb og fængslet for 8 dage, således at politiet kunne få lejlighed til at gennemgå regnskabet og foretage forskellige undersøgelser.

I retsmødet oplyste Davidsen, at han siden december 1958 havde administreret det fælleskommunale alderdomshjems kasse.På grund af meget arbejde, dels i forretningen, dels i offentlig tjeneste, var han kommet bagefter med regnskabet, som skulle have været afsluttet senest 15. juni (regnskabs året sluttede 31. marts). Han havde fået et par rykkere fra amtet, og da revisionen alligevel var i Fuglebjerg i andet ærinde den 27. oktober,bad den om at få alderdomshjemmets regnskab med. På dette tidspunkt var han klar over,at der manglede 9.500 kr. i kassen, og dette beløb udlignede han ved at skrive en check,som der imidlertid ikke i øjeblikket var dækning for. Samme dag optog han et banklån,men formelt var dækningen ikke i orden før dagen efter. Amtet godkendte herefter regnskabet og sagen betragtedes som værende ude af verden, indtil avisskriveri og politiets indgriben bragte andre perspektiver ind i sagen. Om årsagen til underskuddet i alderdomshjemmets kasse forklarede han, at det var opstået på den måde, at han trukket for store checks på kontoen. Når han havde dækket fordringer på alderdomshjemmet, og der var blevet penge til overs, var disse gledet ind i hans private midler. Men pengene var skaffet den 27.oktober, da amtsrevisionen fik regnskabet,erklærede Davidsen. Og allerede samme dags aften havde jeg papirerne på det lån, som jeg måtte optage for at dække checken på 9.500 kr. Amtet godkendte regnskabet, og på den baggrund kan jeg ikke se, at jeg har gjort noget forkert.

Davidsen protesterede mod fængslingskendelsen, som han fandt urimelig. På hans spørgsmål om, hvorvidt man var ude på at ruinere ham, svarede dommer Halkov, at fængslingskendelsen kunne appelleres. Forsvareren, landsretssagfører Konrad Hansen,protesterede også over kendelsen, som han anså for grundløs. Davidsen frafaldt senere i samråd med sin forsvarer at appellerekendelsen.

Næstved Tidende og Sorø Amtstidende så meget forskelligt på sagen.

Næstved Tidende gør meget ud af at fortælle, at sagen ikke handler om to blade i et”grænseland”. Det drejer sig heller ikke om deltagelse i et kapløb om nyheder og ærgrelse over at være kommet bagefter. Hertil er spillet for højt. Sagen handler om en mand, hans fejl og hans brøde, men også om den menneskelige skæbne, hvor med han og hans familie rammes. Den bevæger sig tillige ind på det område, hvor pressen, dens magt og her under ikke mindst dens ansvar, har plads.

Næstved Tidende skriver videre: ”I lørdags efterlyser Sorø Amtstidende svar ”klart og udenom- svøb” på, om Næstved Tidendes stilling virkelig skal forstås således, at bladet synes,at en affære af denne art på grund af misforhold mellem mandens brøde og den menneskelige skæbne skulle være fortiet. Svaret fra vor side skal der ikke være tvivl om. Det udtrykkes med et JA. Den offentlige myndighed, deri denne sag var nærmeste overordnede instans og tilsyn, havde foretaget sin undersøgelse og vurdering. Og det resultat, hvor med sagen afsluttedes, blev godtaget af dette forum.Den offentlige interesse var varetaget dermed.Der skulle derefter, forekommer det, helt nye og ganske særlige momenter til, før der kunne tales om offentlig interesse. Efter hvad der hidtil er oplyst, forelå sådanne ikke. Det hører med til elementær viden inden for pressen at offentlig omtale af sager som i dette tilfælde har ganske bestemte følger – så meget mere,når man endog henvender sig til den påstedet værende politimyndighed. Sorø Amtstidende lod hånt herom. Bladet anbragte sig dermed– og dette fastholder vi – i et klart misforhold, hvad angår pressens magt sammenholdt med det ansvar og de pligter, som også indgår i magtstillingen. Dette er, hvad dette blad har påtalt med rette, men det har intet med hverken kappestræb i ”grænselandet” eller om nyheder at gøre.”

Artiklen fortsætter med at lange ud efter Socialdemokraten i Næstved, som først havde skudt på Sorø Amtstidende, hvis fremfærd blev beskrevet som enestående, hvorefter bladet bebrejder Næstved Tidende for ikke at have omtalt, hvad der kom frem i grundlovsforhøret om Davidsens personlige formue forhold. Ville man også have undladt det,hvis der havde været tale om en socialdemokratisk arbejdsmand, der havde været sognerådsformand og sigtet for forbrydelser, spørgerbladet.

Svaret fra Næstved Tidende er ”Trædvarsomt på det socialdemokratiske blad”. Og så kommer der en henvisning til en sag, hvor Socialdemokraten åbenbart har bragt en lignende sag til torvs, hvor både sogneråd og tilsynsmyndighed var klar til at slutte sagenuden påtale.

Efter sognerådsmødet den 12. november kunne næstformand Georg Hansen oplyse,at sognerådet ikke havde taget stilling tilsagen, men vil afvente politiets undersøgelse af sagen.

Socialdemokraten tog den 13. november bladet fra munden og nærede en tilsyneladende strid mellem Næstved Tidende og Sorø Amtstidende. Bladet fortalte om Davidsens sølvbryllup, hvor en festsang er trykt på forsiden af Næstved Tidende, hvor Davidsen iøvrigt hædres som en trofast forkæmper for denne avis, hvilket skulle være faldet Sorø Amtstidende for brystet, idet der lige netop i”grænselandet” Fuglebjerg er en heftig kamp mellem de to venstreaviser. Dette skulle også være forklaringen på, at Sorø Amtstidende skrev lige ud om sagen, mens Næstved Tidende havde taget mere valent på hele affæren.

Næstved Tidende mente ikke, at en sang eller en avis til en privat sammenkomst eller et konkurrence forhold mellem to aviser i et ”grænseland” kom denne alvorlige sag ved,14 dage senere holdt sognerådet et lukket møde, hvor næstformanden, forpagter Georg Hansen, enstemmigt blev valgt til formand.

Derimod stod stemmerne lige, da der skulle vælges en ny næstformand.Snedkermester Evald Petersen og gårdejer Helge Hansen fik lige mange stemmer, og valget måtte afgøres ved en lodtrækning, som faldt ud til Evald Petersens fordel. Snedker Ancher Andersen blev valgt som Fuglebjerg Sognerådsrepræsentant i alderdomshjemmets bestyrelse i stedet forDavidsen.

Ernst Davidsen sad fængslet fra den 13.til den 17. november 1959. Sagen kom først for retten i Næstved tirsdag 17. august 1960 under medvirken af domsmænd. Afhøringen af Davidsen afslørede nogle meget rodede regnskabsforhold på alderdomshjemmet. Der havde slet ikke været ført kassebog i lange tider, og derfor kunne Davidsen heller ikke bestride, at han omkring 1. juni 1959 havde skyldt hele 14.282 kr. til alderdomshjemmet.Kassebogen var først blevet ført ajour lige før afleveringen af regnskabet i slutningen af oktober 1959. Det lån, som var blevet brugt til a tdække mankoen i alderdomshjemmets kasse,var oprindelig tænkt at skulle forbedre forretningens likvidtet.

Anklageren, politimester Møller Hansen,nedlagte påstand om en ubetinget dom efterstraffelovens § 154. Han anførte, at tiltalte ikke mener at have gjort noget kriminelt, idet der ved de foretagne transaktioner har manglet berigelses hensigten. Men hvorfor har han så hævet større beløb, end han skulle bruge? Han har således haft disse overskydende kontanter med hjemme samtidig med, at han har savnet likvide midler i sin forretning. Det giver en formodning om uretmæssigt forbrug, selvom det ikke har kunnet konstateres.

Forsvareren, landsretssagfører Konrad Hansen, nedlagde påstand om fuldstændig frifindelse, idet der ikke var konstateret uretmæsigt forbrug af de offentlige midler, især ikke når der ingen bestemmelse var om, at hjem- mets midler skulle være afsondret, og når det har været skik og brug, at formanden havde et kontant beløb på sig til at betale de forskellige regninger med. Denne taktik har også været benyttet af den tidligere formand, som afleverede restbeløbet ved regnskabsåretsslutning. Og i denne situation var formanden jo ogsåi stand til at udrede beløbet, da dets tilstedevæelse krævedes. Det erkendtes, at der har været sløseri med regnskabet, men det kommer ikke ind under bedrageri, og selv om checken, der blev betalt med, var dækningsløs,vidste Davidsen, at den ville være dækket ind på det tidspunkt, hvor den skulle indløses, således at det ikke kan gøre forholdet strafbart. Alderdomshjemmets interesser har ikke været gjort usikre ved handlingen, og sløseriet med regnskabet må således være Davidsens egen risiko – ikke hjemmets. Det viste sig da også,at tilsvarets størrelse måtte revideres senere,fordi der indkom regninger, som Davidsen havde betalt, men ikke fået ført ind, men erklæringen fra bankfilialen i Fuglebjerg om,at beløbet var til stede på kontoen, måtte være tilstrækkeligt bevis for, at pengene var tilstede.

Forsvareren sagde videre, at amtsrevisionen efter at være blevet klar over, at beløbet var dækket ind, bilagde spørgsmålet og kun beskæftigede sig med det uheldige i, at formanden tillige var kasserer, hvilket straks derefter blev rettet. Davidsen havde i øvrigt i perioden forud for revisionen været syg af et hjerteonde og følt sig træt og overbebyrdet af arbejde.

Det var årsagen til, at det havde trukket ud med indsendelsen af regnskabet. Var sagen ikke blevet omtalt i avisen, var der ikke blevet mere ud af sagen, som jo var blevet afgjort til alles tilfredshed.

Sagen blev herefter optaget tildom.

Torsdag den 18. august 1960 kl. 15 faldt der dom i sagen. Ernst Davidsen blev idømt et års fængsel, men dommen blev gjort betinget i 5 år. Ernst Davidsen skulle betale sagens omkostninger, herunder 1.000 kr. til sin forsvarer, landsretssagfører Konrad Hansen. En af dommerne afgav dissens for en ubetinget dom. Af dommen fremgik blandt andet, at købmand Davidsen har erkendt, at han var ude i likviditets vanskeligheder i sin forretning, og at han måtte vide, at han havde et tilsvar over for alderdomshjemmets kasse. Domsmandsretten fandt det sandsynligt, at de penge, som købmand Davidsen forvaltede i sin egenskab af kasserer for alderdomshjemmet, var blevet brugt til stabilisering af hans forretning, og at han derved havde påført alderdomshjemmet en økonomisk risiko.

Dommen blev gjort betinget, fordi Davidsen straks sørgede for at indbetale det manglende beløb til alderdomshjemmets kasse.

Såvel anklagemyndigheden som den dømte og hans forsvarer besluttede at appelleresagen tillandsretten.

Allerede i december måned 1960 tog Østre Landsret stilling til sagen. Det blev oplyst,at Davidsen havde været formand og kasserer for det fælleskommunale alderdomshjem 1. juni 1958 til 28. oktober 1959.Formandspo- sten allerede fra 1. april 1958. Foruden underslæb lød tiltalen på checkrytteri, idet han havde udstedt en check på 9.800 kr. for atdække et underskud i alderdomshjemmets kasse – vel vidende, at der kun indestod 400 kr.på kontoen. Få dage inden revisionen dukkede op, havde han optaget et lån, men pengene var endnu ikke indsat på hans konto.Davidsen erkendte endnu en gang at have udvist sløseri med regnskabsførelsen. Han havde hver måned hævet forskellige beløb til at dække alderdomshjemmets udgifter, men da han ikke fik ført regnskabet, var han ikke klar over,at han havde hævet mere, end der skulle tilsvares. Det var derfor en overraskelse for ham,at der manglede 9.800 kr. i kassen, da amtsrevisionen forlangte regnskabet sluttet. Han kunne ikke anerkende, at det beløb, han havde trukket for meget på alderdomshjemmets konto, var brugt til at styrke forretningens likviditet, men derimod til at styrke hans egen økonomi. Han havde ikke holdt sine egne og alderdomshjemmets midler adskilt. Det lån,han havde optaget, var ikke optaget for at dække mankoen ind, men for at konsolidere forretningen, som havde et stort udestående hos kunder i størrelsesorden 20.000 kr., ogsom var årsagen til den dårlige likviditet.

Amtsrevisor Clausen var indkaldt som vidne og forklarede om den foretagne revision.Det var ikke meningen, at alderdomshjemmets regnskab skulle have været revideret den 27. oktober, idet det var aftalt, at regnskabet først skulle afleveres den 28. oktober. Men da revisionen imidlertid var i Fuglebjerg, fandt amts- revisoren det hensigtsmæssigt at klare alderdomshjemmets regnskab samtidig. Davidsen hentede derfor regnskabet i bankfilialen,hvor kasserersken netop havde gjort det op og konstateret en manko på 9.800 kr. Davidsen udskrev herefter en check på dette beløb for at få balance. For god ordens skyld undersøgte amtsrevisoren, om der var dækning for checken. Det var der som nævnt ikke, idet pengene først blev indsat på kontoen i Holsteinborg Sparekasse dagen efter. Amtsrevisoren forelagde sagen for amtsrådet. Da pengene var betalt, besluttede amtet ikke at gøre mere vedsagen, men henstillede til købmand Davidsen, at frasige sig kassererposten, da manprincipielt var imod at både formands- og kasserer-post beklædes af samme person. Det sagde Davidsen ja til, og da der netop samme aften var bestyrelsesmøde, kunne man få det ordnet med det samme. Men så kom sagen offentligt frem, og den fik langt alvorligere konsekvenser for Davidsen.

Anklageren, statsadvokatfuldmægtig Funk, sagde, at købmand Davidsen på baggrund af likviditetsvanskelighederne i forretningen havde påført alderdomshjemmet en økonomisk risiko ved at trække større beløb fra hjemmets kasse, end der skulle modsvaresde løbende fordringer. Det er underslæb,sagde anklageren og krævede den betingede dom på 1 års fængsel skærpet.

Forsvareren, landsretssagfører Konrad Hansen, sagde, at det ikke var strafbart at sætte fremmede penge ind på sin private konto.Der står ingen steder, at de skal holdes adskilt.

Davidsen havde trukket mere, end der var brug for, og det skyldes, at regnskabet ikke var ført. Og med hensyn til dækningen af den famøse check, så var det formelt i orden.Davidsen kunne jo blot have fået ordnet lånet dagen før. Så var der intet sket. Alderdomshjemmets kasse havde ikke været i fare. Davidsen havde sløset med regnskabet, men det var ikke i bedragerisk hensigt. Derfor burde hans klient frikendes for tiltalen om underslæb.

De tre landsdommere og tre domsmænd kom dog til et andet resultat. Retten ændrede dommen til 8 måneders fængsel – ubetinget. To af dommerne stemte for at gøre straffen betinget. Fire dommere stemte for en ubetinget dom. Davidsen blev tillige dømt til at betale sagens omkostninger, herunder salæret til sin forsvarer.

Sagen blev indbragt for Højesteret, som i slutningen af maj 1961 stadfæstede landsrettens dom. Sagen gav ikke anledning tilmeget avisomtale. Sorø Amtstidende bemærker dog, at sagen er særegen derved, at samtligede fem kommuner, som Davidsen er dømt for rent juridisk at have begået underslæb overfor, alle har erklæret, at de ikke har lidt noget tab. Man billiger ikke Davidsens handle måde, men man ønsker ham ikke straffet. Davidsen blev også dømt til at betale sagens omkostninger ved højesteret, herunder salæret på 400 kr. til den beskikkede forsvarer,højesteretssagfører G.Gersted.

Sagen fik fatale konsekvenser for købmand Davidsen og hans kone. Købmandsforretningen blev i 1961 solgt til købmand Tage Nielsen, og familien flyttede til Slagelse.