Fra "skuffebarn" til skovfoged

Fra “skuffebarn”^{^[1]} til skovfoged!

Indledning.

En dag fik jeg en mail fra R. Lemming, hvor han spurgte mig, om jeg vidste, at Herman Gotlieb, som jeg havde i mit slægtstræ på min hjemmeside var “n….”! (det ord vi ikke må skrive mere)

Det havde jeg ikke haft nogen som helst anelse om, det står ikke nævnt nogen steder i Folketællinger eller Kirkebøger.

R. Lemming sendte mig en kopi af bogen: "Herregaardsskytterne i 1848" af Premierløjtnant A. Valentiner udgivet 1898, hvor der stod ovenstående ord! Så begyndte vores interesse for at finde mere om ham. Det jeg havde, var fra han var skytte og skovfoged på Basnæs Slot ved Skælskør.

Kendsgerninger.

Vi havde hele tiden vidst at han var født i København 28.10.1804, men ikke hvor? Men da jeg nu erfarede, at han var farvet, tænkte jeg straks på Den kongelige fødselsstiftelse og fandt ham også her. Hvordan kom jeg så videre? Jeg søgte hjælp hos nogle dygtige slægtsforskere på Facebook og så kom jeg videre. De havde fundet ham på:

København amt, Udsætterprotokoller for landet, Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse, 1804, 98 - 1806, hvor der stod følgende:

Herman Gotlieb

Født den 28. Octbr. 1804 under No. 975 og døbt den 3. Novbr.

Udleveret fra Stiftelsen hvor der har været

under No. 690. Udsat

efter Attest fra Hr. J. Falch, Præst i

Tierebye

til Marie Olsdatter, Huusmand Poul

Buchs hustru i Tyvstofte Bye,

Tierebye Sogn, Sorø Amt.

Barnet af en Sort Moder,men selv

ei meget sort - det var efter Udseende

frisk og sundt og uden Legemsfejl - ei var

Plejemoderen med Die. og 1 koe

1819 d: Marty Udgaaet

Her stod virkelig mange oplysninger om ham. Hans mor havde været sort, men selv var han ikke meget sort! Han kom til sin plejefamilie som helt spæd, de fik plejepenge for ham, til han selv kom ud at tjene. De fik ca. 15-20 Rigsdaler om året. Det var mange penge på den tid. Plejemoderen var dog ikke med mælk, havde altså ikke født for nylig, men hun havde en ko!

I 1819 finder vi ham som plejebarn hos gårdmand Jens Hansen, Egeslevlille, hvor der står at han er et “kleine barn fra Stiftelsen i København” og her i Egeslevlille bliver han konfirmeret i Eggeslevmagle Kirke, med gode kundskaber!

Lægdsrullerne.

1822 kommer han til Basnæs iflg. Tillægslisten , hvor han står betegnet som “tjener”!

Vi kan følge Herman Gotlieb i Lægdsrullerne fra 1825 til 1836, hvor der bl.a. står om ham:

Skuffebarn

434- Nyt Nr. 324. Hermann Gotlieb. Kiøbenhavn. 22. 64½, Basnæs, 1826 Optaget

v. Pegef. stiv og kroget

samt vanskabt, betydelig

platfodet, har Blodaare-

knude paa høire Læg

1827 Fingerskade tilveje- (forts.næste side)

bragt ved uvarsom Brug

af en Hakkelsekniv.

t.v.

Bedømmes nærmere

Sess.1828

Tienlig til Trk (trænkusk, en soldat der er uddannet og bruges til kusk)

Sess.1829

Han har åbenbart påført sig en del skader i de år, han har været ude og tjene og bliver derfor bedømt til at kunne være trænkusk^{^[2]} allerede i 1826!

Voksen og skytte.

I 1831 finder han sammen med sin senere kone Margrethe Andersdatter, som er enke. (Hun er min tipoldemors søster). Margrethe Andersdatter får en datter i 1831, hvor Herman Gotlieb bliver udlagt som barnefader. Margrethe Andersdatter er på det tidspunkt kokkepige på Holsteinborg Gods, som ligger tæt på Basnæs Gods. I Folketællingen februar 1834, bor Herman Gotlieb i Skyttehuset, Egeskovhuset sammen med en husbestyrerinde og hende datter. Det har åbenbart ikke været kærlighed, for hun bliver der ikke og hendes barn er han heller ikke far til.

Margrethe Anderdatter^{^[3]} og Herman Gotlieb bliver gift i Holsteinborg Kirke d. 11. maj 1834 og hun føder en søn d. 22. december 1834, så i Folketællingen 1840 bor de sammen i Skyttehuset og har nu fået 3 børn.

Herman Gotlieb deltager som frivillig i Treårskrigen i "Det beredne jægerkorps for øerne, 2nd escadr.", er ca. 163 cm høj, Medlem af De Danske Vaabenbrødre, Holsteinborg Afd., No 2296, fra marts 1848 til august 1848, og søger om fortjenstmedalje herfor, som han får tildelt. Det var denne flotte uniform Herregårdsskytterne bar:

Skovfoged og alderdom.

Omkring 1856 bliver Herman Gotlieb skovfoged på Basnæs og flytter til Purrehuset. Så vi må jo sige at han har klaret sig flot, fra at være et mørkt skuffebarn til at blive skovfoged!

I 1876 dør Margrethe Andersdatter og han forbliver i uskiftet bo med sine 2 nulevende børn.

En auktion bliver bekendtgjort i 1877, da han fratræder som skovfoged.

Herman Gotlieb dør d. 21. marts 1887 efter et langt liv og hans bo bliver fordelt mellem hans 2 børn:

Juliane Marie Gotlieb og Christian Frederich Gotlieb deler Boets Beholdning 115 Kr. 96 øre. Herman Gotlieb har måske været lidt ensom i sin alderdom, hans datter boede i København og sønnen i Nyborg!

Efterskrift.

Man kan ikke lade være med at tænke på at den plejefamilie, der fik Herman Gotlieb, må have vakt opmærksomhed i Tjæreby sogn, med en lille mørklødet dreng, som sikkert har været sød som spæd. Senere da han kom i skole og ud at tjene, er det ikke sikkert hans liv har været så nemt, og vi kan også se af beskrivelsen i lægdsrullen at han har fået mange skader, sikkert efter hårdt arbejde! Trods det fik han vist et godt liv og måske også en slags oprejsning?

Mange af min tipoldemors efterkommere fik også navnet Herman eller Gotlieb, så måske har han været en meget agtet person i familien?

Kilder:

København amt, Udsætterprotokoller for landet, Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse.

Lægdsruller

Folketællinger

Erindringsmedaljen for krigene 1848-50

Mediestream

"Herregaardsskytterne i 1848" af Premierløjtnant A. Valentiner

Skælskør Egnshistoriske Arkiv

^{^[1]} Barn, som en ugift moder anonymt havde lagt i en kasse opstillet ved Frederikshospitalet (Fødselsstiftelsen) i København.

^{^[2]} Trænkusk er en soldat, der er uddannet som kudsk

^{^[3]} Margrethe Andersdatter var min tipoldemors søster