Kirsten og Johs. Nielsen

Dødskørselen ved Fuglebjerg!

Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening Borupris' Venner, årsskrift 2008

 

af BertelHansen

 

 

Grundlovsdag i 1933 skete der en alvorlig trafikulykke ved Kyse på landevejen mellem Næstved og Fuglebjerg. To biler, ført af henholdsvis bagermester A.P. Larsen og slagtersvend Knud Madsen stødte sammen, og bagermester Larsens hustru blev dræbt. Slagtersvend Knud Madsen blev sigtet for at have påkørt bagermester Larsens vogn.

 

Sagen blev behandlet ved dommerafdelingskontoret i Fuglebjerg. Knud Madsens forsvarer var landsretssagfører Lysholm Hansen.

 

Bagermester Larsens forsvarer var en fuldmægtig Jacobsen fra sagfører Clausen.Endvidere var fra forsikringsselskabet National landsretssagfører Juulsgaard og inspektør Sommer-Petersen mødt frem.Dommersædet var beklædt med dommer Diderichsen og anklagemyndigheden blev repræsenteret af politimesterSchmit.

 

Landsretssagfører Lysholm Hansen havde indkaldt en række vidner, hvorved sagen kom til at dreje sig om bagermesterens kvalifikationer som motorfører og hans kørsel i almindelighed.Fiskehandler Niels Christensen forklarede,atLarsen altid kørte ualmindelig stærkt. Ifor-sommeren havde Larsen passeret ham på Næstved-landevejen i ualmindelig stærk fart og så tæt på Christensens vogn, at han fandt det i højeste grad uforsvarligt.

 

 

 

Tjener Carl B. Christensen fra Fuglebjerg Kro kunne berette om noget tilsvarende og erindrede et særlig grelt tilfælde fra Fyn, hvor han havde forsøgt at overhale Larsen pålandevejen mellem Nyborg og Odense. Larsen veg også til side, men da bilerne var ud for hinanden satte Larsen farten op, så de kørte side om side. Larsen drejede samtidig til venstre,således at Christensen blev tvunget ud i vejsiden og nær var endt i grøften.

To andre biler forsøgte også at overhale Larsen, men med samme resultat.

 

Vognmand Henriksen, Fuglebjerg, havde været udsat for nøjagtig det samme pålandevejen mellem Næstved og Fuglebjerg.Både Henriksen og Larsen kørte for ”Gamle på Udflugt” og her var Henriksen også nær endt i grøften. Sognefoged Nicolajsen, Sneslev,der var passager i Larsens bil, blev citeret for at have fortalt, at Larsen skulle have udtalt:”Jeg skal nok  holde ham!”.

 

Sognefogden kom også i vidneskranken og kunne i et og alt bekræfte Henriksens forklaring. Han havde tilmed flere gange bedt Larsen om at lade Henriksen komme forbi,men Larsen ville ikke give sig.

 

Guldsmed P. Bøgh, Fuglebjerg, der var nabo til bagermester Larsen, var ikke meget for at udtale sig i retten. Men efter megen overvejelse svarede han på spørgsmålet, om han kendte til Larsens bilkørsel.

Jeg tror slet ikke Larsen véd, hvilket farligt køretøj, han kører med. Han kører f.eks.20- 30 km ud af Porten på sin ejendom”.Bøgh havde dog aldrig mødt Larsen pålandevejen, men havde hørt masser af mennesker sige,at Larsen ikke alene kørte stærkt, men også drillede på landevejen.

 

Under afhøringen af urmager Bøgh kom det frem, at Larsen havde forlangt 100 kr. i erstatning for et bortkommet ur. Bøgh havde imidlertid repareret det for 16-17 år siden og anslog værdien til højst at være 20 kr. Heller ikke den kæde, som fulgte med, ville Bøgh vurdere til mere end 20 kr., mens Larsen havde forlangt meget mere.

Dommeren spurgte Larsen, hvad han sagde til det – det ser jo ikke så godt ud.

Larsen svarede: "Vi kan jo skrive til Vejle, hvor uret er købt, og få sandheden at vide".

 

Købmand Riis, Fuglebjerg, havde forrige år været på tur med Larsen til Fyn.Strækningen fra Middelfart til Odense havde de tilbagelagt med 70-80 km i timen. På udturen kørte der tre biler side om side. Larsen ville ikkelade nogen af dem slippe udenom, men gav dog til sidste efter på Riis’anmodning.

Mekaniker Alfred Christensen,Sørbymagle, bror til tjener Carl B. Christensen,afgav samme forklaring som sin bror angående episoden påFyn.

Sidste vidne var chauffør CarlHolmberg, Førslevgård. Han var en aften kommet¨kørende sammen med godsejer Neergaard efter Larsens bil. De forsøgte at slippe udenom,og Larsen veg til side, men svingede i sidste øjeblik så brat over i venstre side, at godsejeren, der sad ved rattet, måtte bremse meget hårdt op. Larsen kunne intet huske om denne begivenhed.

Dommeren siger til Larsen: ”Det skulledog være mærkeligt, om alle disse personer skulle være Dem fjendtlige og her forsøge at binde os noget på ærmet.”

Og til Holmberg: ”Og De er sikker på, at det gik nøjagtig sådan til?”

Holmberg svarer: ”Aldeles sikker. Jeg kan tydeligt huske, at godsejeren sagde:”Sikken dog en Satan.””.Bagermesteren benægtede bestemt alle vidneudsagnene. Det havde aldrig været hans hensigt at drille, og han mente selv altid at have kørt fuldt forsvarligt. Og det kunne simpelthen ikke lade sig gøre at komme op på 20 km i timen gennem porten.

 

Dommeren gjorde bagermesteren Larsen opmærksom på, at han forklarede som deponent, dvs. han kunne ikke afhøres som egentligt vidne, men politiet ville kunne rejsetiltale imod ham. Politimesteren gav herefterudtryk for, at han ikke ønskede at rejse tiltale mod Larsen for noget af det oplyste.

Larsen blev herefter afhørt som almindeligt vidne og forklarede, at han ikke mente at burde vige for Henriksen, da man den dag var i følge på skovturen. Han erklærede sig villig til at nedsætte kravet på uret til 40kr.

Larsen blev herefter spurgt, om han virkelig havde været sengeliggende i 4 uger, hvad han tidligere havde afgivet erklæring om.

Larsen svarede: ”Ja, af ogtil.”

Landsretssagfører Juulsgaard bemærkede:”Ja, af og til. Det har vel været om natten”,hvilket udløste munterhed i retten.

Larsen måtte indrømme, at han ikke havde været sengeliggende alle dage og erklærede sig villig til at nedsætte sit erstatningskravfra 300 kr. til 200kr.

 

Larsen havde endvidere forlangt 2.000 kr. i erstatning for tabet af hustruen som hjælp i huset. Dette krav blev afvist af såvel landsretssagfører Lysholm Hansen som landsretssagfører Juulsgaard.

 

Retten begav sig herefter ud til ulykkesstedet for ved hjælp af fotografier og politiets rids at fastslå spørgsmålene om bremsespor m.v.

 

Ved det efterfølgende retsmøde, som finder sted ved retten i Næstved den 30. oktober 1933, sker der ikke så meget. Sigtede Knud Madsen mener at have kørt omkring 55 km i timen, og bagermester Larsen havde ingen erindring om at have sat farten i vejret. Han havde heller ikke i bemærket nævneværdigt stød, hverken i vognen eller rattet. Han oplyste tillige, at hans kone var ulykkesforsikret for 200 kr., som han havde fået udbetalt. Sagen blev nu udsat til yderligere vidneførsel og til fornyet erklæring fra den motorsagkyndige.

 

Sagen fortsætter ved retten i Næstved den 18. december 1933. Forsikringsselskabets tekniske rådgiver, ingeniør Schmits, havde fremsendt en udførlig erklæring og tilføjede ved den mundtlige afhøring, at mærkerne på slagter Madsens vogn var så små og uden særlig karakter, at der ikke kan udledes noget om, hvorledes vognene har stået i forhold til hinanden i sammenstødsøjeblikket. Han oplyste også, at det eneste mærke på bagermesterens vogn, som med sikkerhed kan siges at hidrøre fra sammenstødet er en defekt på venstre forhjuls kapsel. Ingeniør Sparle – det fremgår ikke af avisreferaterne, hvem han repræsenterer - erklærede, at der på grundlag af fundene på de to biler ikke kan sluttes mere, end at bilerne har strejfet hinanden. Af den omstændighed, at Madsen fortsatte kørselen efter strejfningen, må sluttes, at han umiddelbart derefter er svinget til højre ind foran bagermester Larsens bil. Forudsætningen er dog, at Madsen under strejfningen har kørt skråt til højre.

 

Knud Madsens forsvarer, landsretssagfører Lysholm Hansen, og forsikringsselskabets repræsentant, landsretssagfører Juulsgaard opfordrede herefter anklagemyndigheden til at rejse tiltale mod bagermester A.P. Larsen for overtrædelse af motor- og færdselsloven i anledning af sammenstødet.

 

Herefter blev forundersøgelsen af sagen afsluttet, og sagen gik nu til Statsadvokaten.

 

Først den 16. marts 1934 kan man læse i Næstved Tidende, at Statsadvokaten har besluttet at rejse tiltale mod bagermester Larsen som fører af den forulykkede bil. Tiltalen går på uagtsomt manddrab.

 

Nu skrider sagen imidlertid imod en afslutning – den 11. april 1934 afsiger retten i Næstved dom i sagen om "Motorulykken ved Kyse", som den nu betegnes. Både slagtersvend Madsen og bagermester Larsen står nu som tiltalt for uagtsomt manddrab.

Retten finder forklaringerne meget modstridende, og bremsesporene på vejen hjælper heller ikke meget til at få fastslået, hvordan bilernes indbyrdes placering har været før ulykkesøjeblikket. Retten finder det betænkeligt på grundlag af skader og mærker på bilerne at drage sikre slutninger med hensyn til de tiltaltes kørsel. Under hensyn til den således foreliggende usikkerhed med hensyn til beviset findes det betænkeligt at statuere, at nogen af de tiltalte har gjort sig skyldig i et sådant forhold, at de kan anses for strafskyldige for uagtsomt manddrab og uagtsom legemsbeskadigelse. De bliver begge frifundet for dette forhold.

 

Men på grundlag af vidneforklaringerne og øvrige oplysninger i sagen finder retten det tilstrækkeligt godtgjort, at tiltalte Larsen efter at have hørt medtiltalte Madsens signal har undladt at holde tilbørligt til højre, at tiltalte Madsen i hvert fald ved under de foreliggende omstændigheder at fortsætte forbikørselen har undladt at udvise den ham under forbikørsel påhvilende særlige forsigtighed, at begge de tiltalte under kørselen forbi Holløsevejen og videre til ulykkesstedet har kørt med en efter de foreliggende forhold utilladelig hastighed og undladt at udvise den nødvendige forsigtighed også af hensyn til deres egne passagerer, samt at tiltalte Madsen – som også af ham erkendt – har overtrådt bestemmelsen i § 56 3. stk. i bekendtgørelse nr. 192 af 30. juni 1932.

 

Slagtersvend Knud Madsen bliver idømt en bøde på 200 kr. Bagermester A.P. Larsen bliver idømt en bøde på 150 kr.

De bliver også dømt til at betale hver halvdelen af sagens omkostninger.

 

Rettens afgørelse er lidt uklar med hensyn til erstatningsspørgsmålet. Der står godt nok, at de skal betale hver halvdelen af erstatningsforpligtelserne. Men hvad og hvor meget fremgår ikke af det ellers så fyldige avisreferat i Næstved Tidende.

Til slut fastslår retten, at der ikke er hjemmel til at imødekomme Larsens krav om 2.000 kr. i erstatning for tabet af hustruen, idet hun ikke kan anses for at have været forsøger.

Kilder:

Næstved Avis

Næstved Tidende

Illustrationen er fra en annonce i Næstved Tidende 1934 (Bilen er en Ford 4).

Dansk Handel og Industri 1936.

 

Lokalhistorisk Arkiv, Fuglebjerg.

 

 

 

Anders Peder Larsen begyndte som bagermester i Fuglebjerg i 1905. Efter få år opførte han ejendommen på hjørnet af Torvet og Lundevej, hvor han indrettede et stort bageri med butik i stueetagen og afholdscafé med mødelokale på 1. sal.

Bogen "Dansk Handel og Industri" fra 1936 oplyser, at bagermester Larsen beskæftiger i alt 13 personer, 6 i bageriet, 2 chauffører, 1 kusk til hestekøretøjet, 2 personer i butikken og 2 i huset.

Bogen fortæller om en energisk mand, som er startet helt i det små, og som ved hårdt arbejde opbygger en stor forretning.

I de første år var han helt alene om sin forretning – han bagte om natten og kørte om dagen ud med brød til sin efterhånden store kundekreds. Til at begynde med måtte han købe alt på kredit, men han fik efterhånden opbygget en solid økonomi, hvorved han kunne købe grund på Torvet og bygge det nye bageri, som var udstyret med alle moderne maskiner.

Anders Peder Larsen var født den 11. marts 1871 i Vallensved Sogn. Forældrene var indsidder Lars Rasmussen og hustru Mette Marie Jensen, Lund.

 

Besøgende

Vi har 280 gæster og ingen medlemmer online