Kirsten og Johs. Nielsen

Peter Andersen Dreyer

Peder Andersen Dreyer

Hvor kommer Peder Andersen Dreyer og Cathrine Ols Larsdatter fra

 

 

Ægteskab:

1748 – 1763, Holmen, Sokkenlund Her. København Amt. Opslag nr. 148. 7.søndag efter Trin.(9.juli.)

Peder Andersen uk (Ungkarl) Copulerede 4. August 1758

Cathrine Larsdatter (Cathrine Marie Lars Olesdatter / (Hartzfeld født ca. 1730).

Slotskirkens Daabsprotokol 1755 – 1776, Hof og Slot, Sokkenlund Her. Op,31.

Anno 1759, d. 9.marts Lod Peder Andersen Drejer, løber for Casper Moltke* og kone Cathrine Marie Lars Ols datter døbe deres liden Datter af Hr. Quist i Christiansborg Slots kirke og blev kaldet Johanne Margrethe.

Faddere var Hr. Heyler som var kaldet til staden for den Svenske.

Eneveye (gesandt) Hr. Baron von Stenberg,

Hr. Cammerherre Jens Frits Moltke, som havde forfald,

Hr. Captain Steffensen istædet for * Vice Admiral Jens Laurvig.

Fru Regiment Quartsmester Kiopke holdt barnet over dåben og

jomfru Tærschelsen holdt christenhuen.

Barnet var født den 6. marts om morgenen kl. 6 slet.

*Jens Ahlefeldt – Laurvig? –

*Casper Hermann Gottlob Moltke er - A.G. Moltkes næstældste søn og overtog Dronningelund. (1728 – 1800)

Johanne Margrethe Drejer bliver gift med Rasmus Jørgensen Loumann (parykmager)

Andre børn:

Christiana Frederica, ca. 1757/58

(født før ægteskab iflg. Agnes Øye, men jeg har aldrig fundet hendes fødsel)

Casper Herman, 28. april 1761. Risør, Norge.(iflg. Agnes Øye) DIS Norge

                       

Niels Andreas Dreier, 1768 Risør, Norge, Kobbersmedemester i KBH (iflg. Agnes Øye)

Andreas Dreier, 10. december 1764, Risør Norge (iflg. Agnes Øye) DIS Norge.

Død:

Lars Dreyer, Risør 1. september 1769, Risør Norge.( iflg. Agnes Øye)

Cathrine Marie, Risør Norge, 1772.( iflg. Agnes Øye)

Casper Dreier, 1785 (iflg. Agnes Øye)

Norges Posthistorie 1720 – 1814, Af Hans Berrum,

Side 510 -11, stk 3.

I Kragerø er der atter en forståenlig stigning i Postmesterens faste indtægter, medens dette ikke er tilfældet med Risør. Her havde Postmester Ellef Hansen endnu i 1760 kun 40 Rdl. I årlig gage, men hans eftermand, Peder Dreyer, fik i 1761 90 Rdl, ligesom kontor holds godtgørelsen nu blev forandret fra 2 til 5 Rdl.

På ny træder her et billede af datidens forhold frem. Den allerede begunstigede postmester Dreyer fik i 1769 et personligt tillæg af 30 Rdl. Og straks derefter tilladelse til at afstå embedet til en købmand Andreas Severin Hansen, mod at denne betalte en privat gjæld af 250 Rdl. Som Dreyer havde på draget sig, og uden at afgive nogen del af gagen. 120 Rdl. Med Hansen gik det galt. Han afskedigedes for kassemangel og efterfulgtes af Hans Severin og Johan Ditlef Borthig – fader og søn -, som heller ikke nød noget af gagen, de beholdt kun 5 Rdl. Årligt i kontorholds godtgjørelse, Efter at disse to i tilsammen 35 år havde indehavt embedet foreslår Postdirektørerne, at Postpensionskassen overtaget de 90 Rdl. Årligt, som ”formedens Dreyers høje alder ikke kan blive samme kasse længe til byrde”

Dreyer tilsatte livet under Kjøbenhavns bombardement i 1807.

Peder Dreyer blev Postmester i Risør i 1761 –

Med en gage på 90 Rdl. – i 1769 et personligt tillæg på 30 Rdl.

Og herefter straks tilladelse til at afstå embedet til Andreas Severin Hansen

 

 

Hof og Statskalenderen 1767

Peder Andersen Dreyer, Postmester i Øster-Rusøre / Risør / Norge

Generalpost direktionen 1757 – 1770

(ansøgninger mm. Postmester tjenester i Norge.

Sr James Wieher leveret mig til afsendelse

med Posten til Det Høje Kongel: General

Postamt d 4 Novemb, sistleden hans Protocoll

og Brev? hver? Effter? hans sag med? Skulle inilige? .....

Hvilket med samme Post blev afsendt under

No 7 som testeres?

Øster Risøer                         P Dreier

Postcontor d 9 Decembr 1769

 

Fra Rigsarkivet

465 Generalpostdirektionen

Ansøgning om postmestertjenester i Norge 1757 – 70,pk. 765.

Brevene er gennemgået den 11. oktober 2011,

Som det en omtalt af Hans Berrum i Norges Posthistorie var der store problemer med Peder Andersen Dreyers forgænger, han havde oparbejdet en stor gæld, og dør, det tog næsten ti år inden man var færdig med et regnskab, og Dreyer overtog ved sig ansættelse problemerne ved at kunne tjene sin løn. Det er lidt svært at kunne gennemskue hvordan en evt. procent sats på et lille postkontor i Risør.

I efteråret 1769 får han en aftale og stopper i januar 1770.

Der er skrevet at han muligvis stopper på grund af alder, men det han ikke være rigtigt, da han ved sin død i 1807 er 73 år, også født i 1734/35.

 

 

 

 

 

 

Adresseavisen Tirsdag den 13. Okt. 1807. Nr. 423.

At min gode mand, forhenv. Postmester Peder Dreyer, blev den 3. I forrige måned quæstet af en bombe, hvorefter han den 7. Dennes måtte ende Livets Dage i sit 73.år, jeg vil herved, som hans efterladte enke på egne og børns vegne bekendtgøre.

Cathrine Dreyer f. Hartzfeld.

Lidt sjovt jeg har aldrig kunnet finde han død i København kirkebøger.

 

1735 – 1813, Helligåndskirken, Opslag nr.95.

1769 – 10. maj

Niels Drejer Kobbersmedemester uk. Og Mad. Anna Conrads afd. Kobbersmedemester s E (enke.)

1763 – 1817, Hellighånskirken. Opslag nr. 95.

1769 – 10. maj.

Var efter kongelig allernådigste tilladelse for --- Copuleret,

Niels Dreyer Borger og Kobbersmedemester i Staden uk.

Marie Conrads e. efter --- 7. jan. 1768.

København, København (Staden), Snarens Kvarter, , Vimmelskaftet 154, 1, FT-1787, B5768

Niels Dreyer 60 Gift Hosbonden Kobbersmed

Elisabeth Schwarzkop 47 Gift Hans Kone  

Andreas Dreyer 13 Ugift En Søn af sidste Ægteskab  

Johanna Maria Dreyer 12 Ugift En Datter af sidste Ægteskab  

Helvig Christine Balle 29 Ugift En Søster Datter  

Mads Gemsøe 52 Ugift Tjeneste Folk Svend

Hans Andersen 30 Ugift Tjeneste Folk Svend

Lars Bergstrøm 29 Ugift Tjeneste Folk Svend

Andreas Cornellius 29 Ugift Tjeneste Folk Svend

Albrecht Hansen 23 Ugift Tjeneste Folk Svend

Jonan Wilhelm 16 Ugift Tjeneste Folk Lære Dreng

Niels Andersen 22 Ugift Tjeneste Folk Lære Dreng

Maren Sørens Datter 29 Ugift Tjeneste Folk Stue Pige

Maria Kistine Kiers Datter 19 Ugift Tjeneste Folk Kokke Pige

-------------------------------------------------------------------------------

Opslag nr. 127

1791. d. 10. aug. Kobbersmedemst. Niels Dreyers afd. Hustru Elisabeth Schwarzkop, gl. 52,

Fr. Vimmelskaftets nr.154 død d. 5 af Wattersod. Begravet på gl. st. Kirkegaard.

 

Opslag nr. 152

1798

d. 23. ok. Kobbersmedemester Hr. Niels Dreyer gl. 71 aar. St. Kongensgade nr. 33, død dd. d. 18.

Af apoplescie --?( hjerneblødning) Begraven nordre kg.

 

 

 

 

Måske er her noget: Drejers Klub

Må vi invitere Dem til en uformel aften hos Norske Selskab i madam Juels kaffehus i Sværtegade? Selvfølgelig forud­sætter det, at De er en mand, og at vi skriver ca. 1770-80, men ellers skal De være hjertelig velkommen. Der serveres også andet end kaffe!

    

Det Norske Selskab blev samlet i 1772, men først organi­seret to år senere i København, hvor mange kommende norske embedsmænd studerede, inden Norge fik eget universitet i 1811. I begyndelsen havde kun nordmænd adgang, men de danske myndig­heder var ikke helt trygge ved de dis­kussioner, der kunne foregår hér. Så efterhånden fik også danskere lov at komme ind.

I selskabet, som egentlig var en forholdsvis lukket klub, kunne man møde studenter, skribenter og forfattere, som ønskede at fordrive tiden med hyggeligt samvær. Desuden kunne med­lemmerne få drøftet nogle af tidens brændende emner af både filosofisk, litterær og politisk karakter. Danmark var i en opgangsperiode med god handel, og en borgerlig selvbevidsthed var ved at dannes. Der var nok at snakke om, og da censuren var lempet af statsmanden J.F. Struensee, fik tankerne frit løb.

Og de kom ikke mindst til udtryk i klubbernes mange viser. Egentlig var der tale om lejlighedssange, som kun var tænkt til det aktuelle aftenmøde, men efterhånden blev viserne samlet i visebøger og dermed mere udbredte. Man havde bl.a. verseproto­koller, som disse poetiske frembringelser blev indskrevet i, så man kunne se medlemmernes formåen og pro­duktivitet på området. Den dampende punchebolle kom frem midt på aftenen, og så begyndte sangen for alvor. Ofte sang alle med, men det kunne også ske, at en særlig talentfuld røst foredrog verset med resten af deltagerne som kor på omkvæddet.

 

Hver klub havde sine huspoeter, og det drejede sig ofte om tidens kendteste forfattere. I Norske Selskab var det bl.a. Johan Herman Wessel (der i 1772 havde skrevet parodikome­dien Kærlighed uden Strømper), og i øvrigt finder man navne som Knud Lyne Rahbek og Jens Bag­gesen. Samlet om punchebollen var drikkevisen ikke uventet den foretrukne genre. Man hyldede selve vinens drue og kraft, men også det fælles venskab og ikke mindst - naturligvis - den kvindelige elskov. Stemningen var generelt opti­mistisk, som man kan høre hos Jens Zetlitz:

Mit fulde Glas og Sangens raske Toner

Og vittig Skæmt og Munterhed,

Jeg sælger ej for alle Fyrsters Kroner,

Og Salomoners Herlighed,

Thi Højhed ej lyksaliggør,

Og alting jævnes, naar man dør.

Ind imellem blev der dog også skrevet ganske polemiske viser, og det er måske dem, der i dag huskes bedst. Selv om de absolut var i mindretal, vakte det ganske megen opsigt med vers som Werner Abrahamsons Min Søn, om du vil i Verden frem, saa buk, Jens Zetlitz' At Slyng­ler hæves til Ærens Top og ikke mindst P.A. Heibergs Indtogs­vise med linien "Ordner hænger man paa Idioter". Heiberg fik en bøde for majestætsfornærmelse.

De politiske undertoner var til stede ved mange af møderne, men selv om ideerne fra den franske revolution rasede i Europa, kom meningerne sjældent så kraftigt frem i København. I klub visebøgerne kunne man også finde en del loyale kongehyldester.

Når viserne blev forelagt ved aftenens møde, var det en forudsætning, at alle kendte melodien, hvis man skulle synge med. Derfor brugte forfatterne meget ofte kendte syngespils viser fra teatret som melodiforlæg. Der var en stor gruppe af melodi titler, som gik igen, for de var sikre - dem kendte alle! I dag synges imidlertid kun ganske få af dem, f.eks. melodien til den svenske digter C.M. Bellmans Gubben Noah. Sideløbende hermed skrev tidens fremtrædende danske komponi­ster, som ofte selv var klubmed­lemmer, visemelodier til møde aftenerne. Det gælder f.eks. J.E. Hartmann, F.L.Ae. ­Kunzen, C. Schall og H.O.C. ­Zinck. En Skaal for den Mø i blufærdige Vaar med melodi af C.E.F. Weyse er nok det nærmeste, man kommer på en klubvise, der stadig synges

Samtidig havde nogle klubber og ikke mindst de musikalske selskaber rigtige koncerter med en blanding af professionelle og amatører, rekrutteret blandt medlemmerne. Den første var Drejers Klub, der kunne annoncere sin koncert i 1778. Her blev der sunget en lille kantate samt nogle sange og sandsyn­ligvis spillet et par kammermusikal­ske værker.

Langsomt be­gyndte koncertvirksomheden i de forskellige klubber at finde sted en gang om ugen, og hen mod 1800 var der stort set klubkoncert hver aften i København. Dog ikke offentlige, for man skulle være medlem, men det var alligevel tilladt at invitere damer til koncerterne. Reper­toiret her var også uddrag af tidens instrumentalmusik, suppleret med kantater og mindre oratorier samt enkelte gange dele af synge­spil. Foruden Det Kongelige Teater var klubkon­certerne og -viserne byens væsent­ligste musikalske aktiviter på det verdsli­ge område - for medlemmerne, hvilket vil sige det kulturelt interesserede borgerskab.

 

    

Klubbernes glansperiode faldt i tidsrummet 1770-1820; man taler ligefrem om klubtiden. Efter århundredskiftet gjorde Napoleonskrigene, bombardemen­tet af København i 1807 og Stats­bankerotten i 1813 en ende på opgangs­tiden. Norge blev adskilt fra Danmark i 1814, og Norske Selskab var flyttet til Christi­ania (Oslo). En del af de danske klubber fortsatte deres aktiviteter endnu et par årtier, men indholdet i såvel dis­kussionerne som digtene og musikken blev tyndere. Men inden da havde klubberne leveret en række viser, hvoraf især tek­sterne i dag står som et meget karakteristisk og kvalitets­præget udtryk for tidens ånd.

Anne Ørbæk Jensen, 1995

 

Caspar Moltke, Caspar Herman Gottlob Moltke, 6.10.1738-17.4.1800, officer. Født i Stege, døbt sst, død i Rendsborg, begravet sst. (Garn.k.). M. fik 1752 patent som kornet reforme og s.å. som ritmester og blev 1755 generaladjudant hos kongen. 1758 købte han et rytterregiment og blev oberst og regimentschef, og i de følgende år var han chef for indtil tre regimenter samtidig. Fra 1758 forrettede han tjeneste i staben hos feltmarskal Frederik Ernst, i felttoget 1762 i Cl.-L. de Saint-Germains stab under P. E. v. Gähler. M. var en meget kompetent kavaleriofficer og positiv over for Saint-Germains reformideer. Han blev derfor 1763 sammen med Gähler og Andreas Hauch deputeret i det nyoprettede general-krigsdirektorium. Men under de politiske vanskeligheder i forbindelse med regeringens modstand mod for vidtgående ændringer afgik han samtidig med Hauch jan. 1765, muligvis efter et mislykket forsøg på at gøre ham til oversekretær i stedet for Hauch. M. blev nu generalmajor og generalinspektør over kavaleriet i hertugdømmerne, men fulgte 1767 på ny Saint-Germain da denne en kort tid igen overtog ledelsen af direktoriet. Ved generalfeltmarskallens endelige fald s.å. vendte M. tilbage til sit regiment i Holsten. -M. forsvarede 1771 i et skrift Saint-Germains ledelse af direktoriet; dette samt hans forbindelse med Gähler medførte at det nye styre efter hofrevolutionen 1772 fratog ham regimentet og, mod en pengegodtgørelse, inspektoratet. Hans uomtvistelige dygtighed bevirkede dog at han snart igen kom i tjeneste. 1774 blev han generalløjtnant, 1782 fik han inspektion over rytteriet i Jylland og hertugdømmerne, blev 1791 general af rytteriet og fik inspektion over rytteriet i Danmark og hertugdømmerne. 1793 blev han tillige kommandant i Rendsborg, afgav 1795 inspektionen og blev guvernør i Rendsborg hvad han var til sin død. Med sin hustru fik han en meget betydelig medgift som han for en stor del satte i jordejendomme. – Kammerjunker 1752. Kammerherre 1758

Besøgende

Vi har 276 gæster og ingen medlemmer online